Katolske Kirke i Danmark

Den Katolske Kirke i Danmark (også kaldet Den romerskkatolske kirke i Danmark) er den romerskkatolske kirkes organisation for Danmark. Den dækker hele Danmarks område, (herunder Færøerne og Grønland), og er en sammenslutning af lokale katolske samfund, i alt 45 sogne, der er samlet under en enkelt biskops jurisdiktion. Den Katolske Kirke i Danmark er direkte underlagt pavens universelle jurisdiktion.

Stiftet har det officielle navn bispedømmet København og har sit sæde ved den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København. Den nuværende biskop er Czeslaw Kozon. Han er medlem af et rådgivende organ ved navn Skandinaviens biskopskonference.

Katolicismen var Danmarks officielle religion fra senvikingetiden omkring 1000 til reformationen i 1536. Derefter var katolicismen forbudt i Danmark i længere tid, men blev atter tilladt ved indførelsen af fuld religionsfrihed med grundloven af 1849, og siden er der igen vokset en katolsk menighed frem, der i dag tæller ca. 50.000 danskere.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search